Personlige nissebreve – en julehistorie hvor barnet selv er med
Der er noget helt særligt ved at få et brev, når man er barn. Og hvis afsenderen er familiens egen nisse, bliver det pludselig endnu mere spændende. Et personligt nissebrev er ikke bare en julehistorie, der handler om nogle andre børn langt væk. Barnets eget navn bliver en del af fortællingen, og den verden, der normalt kun findes i julebøgerne, rykker lidt tættere på hjemmet.
Hos Mikkla har vi personlige nissebreve, der følger børnene gennem december med en sammenhængende fortælling. Den aktuelle historie består af 24 breve plus to ekstra og hedder Den store julemission i familiens eget bynavn. Det betyder, at fortællingen ikke bare foregår et ubestemt sted i julelandet. Den kommer tættere på barnets egen hverdag, fordi byen og børnene bliver en del af historien.
Brevene kan bruges som familiens nissekalender gennem december, men de behøver ikke følges af 24 gaver. Det er selve historien, der er overraskelsen. Nogle morgener kan brevet ligge ved nissedøren, andre gange i barnets julesok eller ved morgenbordet. Når barnet efter nogle dage opdager, at brevene hænger sammen, begynder forventningen til næste del af historien at vokse.
På den måde kan december få sin egen fortælling, som familien følger lidt efter lidt. I stedet for at læse hele historien på én aften bliver den fordelt over måneden, præcis som en julekalender. Det giver noget at tale om ved morgenbordet og måske noget at tænke videre over, indtil næste brev dukker op.
24 nissebreve bliver til en fortælling gennem hele december
En af de store forskelle på personlige nissebreve og almindelige små sedler fra nissen er sammenhængen. Her behøver de voksne ikke selv finde på en ny historie hver aften. Brevene giver en fortælling, som kan følges gennem december, så barnet stille og roligt kommer længere ind i nissens verden.
Det passer rigtig godt til december, fordi børn i forvejen tæller ned. De åbner måske en julekalender, følger adventslysene og spørger igen og igen, hvor mange dage der er til juleaften. Med 24 nissebreve får ventetiden endnu et lille holdepunkt. Hver dag bringer historien et skridt videre.
Det kan også gøre december mere overskuelig for de voksne. Nissemagi behøver ikke betyde, at man efter sengetid skal opfinde avancerede drillerier og bygge store scener omkring nissedøren. Brevet kan være dagens begivenhed, og hvis man har lyst, kan man supplere med et lille spor eller en enkel detalje.
Børn har ofte ikke brug for ret meget for at fortsætte historien selv. Når de først kender nissen og følger julemissionen, kan et brev sætte gang i mange spørgsmål. Hvad sker der mon i morgen? Kan nissen nå sin opgave? Og har den måske været hjemme hos os i nat?
Så bliver historien noget, familien taler om mellem brevene og ikke kun noget, der står på papiret.
Den store julemission foregår tæt på barnet
Når en julehistorie foregår i barnets eget bynavn, sker der noget interessant. Pludselig er juleeventyret ikke placeret på Nordpolen eller et sted, barnet aldrig har set. Det foregår i en verden, der føles langt tættere på.
Det giver også mulighed for, at barnet selv bygger videre på fortællingen. Måske forestiller det sig, at nissen har været forbi den vej, familien kender, eller at noget fra historien kunne foregå lige rundt om hjørnet. Fantasien får noget genkendeligt at hænge historien op på.
Den store julemission kan derfor blive mere end 24 breve, der læses og lægges væk. Historien kan leve videre gennem dagen. Barnet kan tegne noget fra missionen, tale om nissen i bilen eller fortælle bedsteforældrene, hvad der er sket siden sidst.
Det er netop dét, personaliseringen kan. Barnet bliver ikke kun modtager af historien. Barnet får en plads inde i den.
Det passer rigtig godt til Mikkla, hvor vi holder af de juletraditioner, der skaber minder gennem leg, fortællinger og nærvær.
Nissebreve kan bruges med eller uden en nissedør
Man behøver ikke have en nissedør for at bruge personlige nissebreve. Nissen kan sagtens bo på loftet, ude i laden, et hemmeligt sted i huset eller lige præcis dér, barnet selv mener, den bor.
Har familien allerede en nissedør, bliver den selvfølgelig et naturligt sted at lade brevene dukke op. Barnet kan stå op om morgenen og se, om der ligger post foran døren. Nogle dage kan der måske også være små fodspor eller en anden ændring omkring nissens hjem.
Men brevene kan lige så fint ligge i barnets julesok, under en tallerken eller et andet sted, familien vælger. Det vigtigste er genkendelsen. Når barnet ved, at nissen har sit særlige sted at aflevere post, bliver det hurtigt en del af morgenritualet.
Familier holder jul på forskellige måder, og nissetraditionen behøver derfor heller ikke følge én bestemt opskrift. Nogle elsker et stort nisseunivers med tilbehør og små spor. Andre vil hellere holde det enkelt med breve og en god historie.
Brevene kan fungere i begge hjem.
The Elf on the Shelf og nissebreve kan blive én december historie
Har familien en Scout Elf fra The Elf on the Shelf, kan nissebreve være en hyggelig måde at give julealfen lidt mere personlighed på. Scout Elf kan efterlade små beskeder gennem december og på den måde blive en endnu større del af familiens fortælling.
Et brev kan ligge ved julealfen om morgenen og fortælle lidt om nattens tur til Nordpolen. En anden dag kan Scout Elf måske have en lille opgave, en hilsen eller en idé til noget hyggeligt, familien kan lave sammen.
Familien kan også bruge de personlige breve fra nissen sammen med The Elf on the Shelf. Så kan den større sammenhængende julehistorie leve side om side med de små beskeder, Scout Elf efterlader undervejs.
Har familien en Scout Elf dreng med engelsk bog eller en Scout Elf pige med engelsk bog, kan julealfen blive den synlige figur i historien. Brevene kan fortælle det, barnet ikke selv kan se.
På den måde behøver The Elf on the Shelf ikke stå alene som en figur, der flytter plads. Julealfen kan få sin egen lille stemme gennem december.
Nogle morgener kan Scout Elf have flyttet sig og efterladt et brev. Andre dage kan selve brevet være dagens lille overraskelse.
Det passer godt til en december, hvor der gerne må være masser af historie, men ikke nødvendigvis store nisseløjer hver eneste dag.
Personlige nissebreve kan give mere historie og færre nisseløjer
Nisseløjer er hyggelige, men de kan også vokse sig større, end man først havde tænkt. Der findes efterhånden næsten ingen grænser for, hvor omfattende en nisse kan være om natten. Men julen bliver ikke nødvendigvis bedre, fordi de voksne står klokken 23.30 og hælder mel ud over hele køkkenet.
Personlige nissebreve kan være en rigtig god modvægt til det. Her ligger oplevelsen først og fremmest i fortællingen. Nissen kan godt have lavet noget sjovt, men familien behøver ikke altid rekonstruere det fysisk.
Nogle dage kan man selvfølgelig lade brevet få selskab af en lille detalje. Hvis nissen skriver om noget bestemt, kan barnet måske finde et lille spor næste morgen. Andre dage er brevet nok i sig selv.
Det giver mulighed for at skabe en tradition, der også fungerer på travle hverdage. December er allerede fyldt med juleafslutninger, indkøb, arrangementer og alt det almindelige, der ikke holder juleferie.
Nissen må gerne bidrage med hygge uden at give de voksne ekstra stress.
Og ofte er børn mindst lige så optagede af at høre, hvad der sker i historien, som af at finde et stort nisseløjer på badeværelset.
Brevet bliver en hyggelig tradition familien kan dele
Et nissebrev kan læses på mange tidspunkter. Hos nogle familier bliver det dagens første aktivitet ved morgenbordet. Hos andre gemmes det til eftermiddag eller aften, hvor der er mere ro.
Hvis barnet endnu ikke selv kan læse, bliver brevet naturligt noget, den voksne læser højt. Det giver en lille fælles stund midt i december morgenens madpakker og tandbørstning. Barnet kan lytte og stille spørgsmål, mens de voksne hjælper historien på vej.
Større børn kan måske selv åbne og læse brevet. Det kan gøre oplevelsen endnu mere spændende, fordi de ikke behøver vente på en voksen for at finde ud af, hvad der er sket.
Har familien flere børn, kan de følge historien sammen. De kan skiftes til at læse eller åbne brevene og tale om, hvad der mon sker næste dag. De kan også være meget uenige om, hvad nissen egentlig mener.
Det hører med.
En god juletradition behøver ikke være stille og højtidelig. Den må gerne skabe grin, spørgsmål og samtaler.
Flere børn kan være med i den samme nissehistorie
Når der er søskende i familien, er det ofte hyggeligst, hvis nissen hører til hele flokken. Brevene kan samle børnene omkring den samme historie, så de sammen følger julemissionen gennem december.
Det betyder også, at man ikke behøver skabe flere parallelle nisseuniverser i samme hjem. Børnene kan være fælles om at holde øje med nissedøren, finde posten og diskutere, hvad der sker.
For den yngste kan nissen måske føles helt virkelig. Et ældre barn kan være mere skeptisk, men stadig synes historien er sjov. Det er faktisk en fin måde at lade traditionen fungere på tværs af aldre.
Med tiden kan rollerne ændre sig. Det barn, der engang selv ventede spændt på nissebrevet, kan nogle år senere være med til at holde traditionen levende for en lillebror eller lillesøster.
Så forsvinder julemagien ikke nødvendigvis.
Den skifter bare hænder.
Nissebreve kan være en julekalender uden 24 nye ting
Mange familier vil gerne skabe en hyggelig nedtælling til jul uden nødvendigvis at købe 24 større kalendergaver. Her kan personlige nissebreve være et godt alternativ eller supplement.
Barnet får stadig noget nyt at åbne og glæde sig til, men indholdet er en historie frem for en ting. Det betyder selvfølgelig ikke, at pakkekalenderen skal væk, hvis familien holder af den. De to traditioner kan sagtens bruges sammen.
Nissen kan eksempelvis komme med enkelte små kalendergaver på udvalgte dage, mens brevene er den faste del. På adventssøndage kan der måske ligge en lidt større overraskelse. Andre dage er det historien, der fylder.
Hvis du vil kombinere brevene med små pakker, finder du inspiration blandt vores gaver til pakkekalender.
Det kan være en rar måde at flytte noget af fokus fra 24 ting til 24 oplevelser.
For børn husker ikke nødvendigvis alle kalendergaverne senere.
Men de kan godt huske den jul, hvor en nisse skrev til dem hver morgen.
Nissebreve og nissedøren kan bygge videre på hinanden
Har familien både breve og nissedør, kan de to ting tilsammen skabe en meget større historie uden meget ekstra arbejde.
Døren bliver det fysiske sted, hvor nissen bor. Brevene fortæller, hvad der sker i den verden, barnet ikke kan se.
Det betyder, at man ikke behøver stille hele historien op med miniaturefigurer. Barnet kan læse, at nissen har været på en vigtig mission, og derefter kigge på den lille dør og selv forestille sig resten.
En gang imellem kan man tilføje et spor fra fortællingen. Det kan være små nissefodspor eller en lille genstand fra universet omkring døren. Se vores nissedøre og nissemagi, hvis historien også skal have et lille fysisk hjem.
På den måde kan familien selv vælge, hvor meget der skal ske uden for brevene.
Nogle år har man måske overskud til meget.
Andre år er døren og dagens brev helt perfekt.
Fra nissen til julemanden når juleaften nærmer sig
Nissen og julemanden hænger naturligt sammen i børnenes december. Nissen er måske den, familien hører fra gennem måneden, mens julemanden langsomt kommer tættere på, efterhånden som juleaften nærmer sig.
Det giver en god dramaturgi i en december historie. I begyndelsen er der stadig lang tid til jul, men for hvert brev bliver juleaften lidt mindre fjern. Barnet følger historien samtidig med, at det følger sin egen kalender.
Det er netop spændingen i december. Juleaften skal helst ikke komme med det samme.
Ventetiden er en stor del af oplevelsen.
Derfor kan personlige nissebreve også passe godt sammen med julekalendere og familiens andre måder at tælle ned på.
Hver tradition fortæller barnet det samme: Vi er på vej mod jul.
Men de gør det på forskellige måder.
Breve giver plads til fantasi på en anden måde end skærme
December behøver ikke altid være fyldt med mere tempo. Et brev er næsten det modsatte. Det ligger bare dér og venter på at blive åbnet.
Når barnet læser eller får læst en historie, skal det selv skabe billederne. Hvordan ser nissen ud? Hvordan ser stedet ud, hvor julemissionen foregår? Og hvad mon sker mellem dagens brev og det næste?
Der er ikke en skærm, der allerede har bestemt alle detaljer.
Det giver fantasien plads.
For børn, der holder af historier og højtlæsning, kan nissebrevene derfor blive en naturlig del af de stille december stunder. De kan også kombineres med vores julebøger, hvis familien holder af at lade fortællinger fylde i ventetiden op til jul.
Historier er på den måde noget af det enkleste, man kan give videre som tradition.
De fylder næsten ingenting i hjemmet.
Men de kan fylde ret meget i et barns erindring.
Gem nissebrevene som et minde om barndommens jul
Når december er slut, behøver brevene ikke nødvendigvis blive smidt ud.
De kan gemmes sammen med familiens julepynt eller andre minder fra året. Nogle år senere kan det være hyggeligt at finde dem frem igen og huske den periode, hvor barnet fulgte nissens julemission dag for dag.
For barnet selv kan det blive endnu sjovere som voksen. På det tidspunkt er historien måske ikke det vigtigste længere. Det er mindet om, hvor ægte det hele føltes.
Måske husker barnet den lille dør ved væggen. Måske husker det morgenbordet og brevet, der skulle læses, inden alle kunne komme videre. Eller diskussionerne med en søskende om, hvor nissen mon havde været.
Det er den slags små minder, der tilsammen bliver til fortællingen om barndommens jul.
Og netop fordi brevene er personlige, kan de have en anden betydning senere end en almindelig julebog.
Personlige nissebreve som tradition hos bedsteforældrene
Nissebrevene behøver heller ikke altid bo hjemme hos mor og far. Hvis børnene tilbringer meget tid hos bedsteforældrene i december, kan en del af nissehistorien sagtens leve dér.
Måske har mormor og morfar deres egen nissedør. Eller måske ved familiens nisse på mystisk vis godt, at barnet er på besøg og sørger for, at brevet kommer det rigtige sted hen.
Det kan gøre traditionen fleksibel.
Det samme gælder, hvis familien skal være væk nogle dage i december. Nissen behøver ikke blive hjemme, bare fordi barnet tager på weekend.
En fortælling er heldigvis nem at tage med.
Det er noget af det fine ved breve. De er ikke bundet til én bestemt opstilling i hjemmet.
Nissen kan finde barnet.
Personlige nissebreve kan vokse med barnet
Den alder, hvor nisser føles allermest virkelige, varer ikke for evigt. Men det betyder ikke, at traditionen stopper fra den ene jul til den næste.
Børn bevæger sig langsomt fra fuld tro til mistanke og videre til at forstå legen. Midt imellem ligger der ofte nogle hyggelige år, hvor barnet måske godt aner noget, men slet ikke har lyst til at ødelægge historien.
Nissebrevene kan stadig fungere i den periode, fordi de også er en fortælling.
Man behøver ikke holde fast i, at alt er bogstaveligt sandt for at have glæde af julemissionen. Lidt på samme måde som børn kan holde af en julekalender på tv, selv om de ved, at skuespillerne ikke bor inde i fjernsynet.
Senere kan barnet måske selv være med til at skabe december for yngre søskende.
Så bliver det pludselig den store, der ved noget om nissen, som den lille endnu ikke ved.
Det er også en juletradition.
Derfor er personlige nissebreve en særlig december tradition
- Personlige nissebreve gør barnet til en del af fortællingen frem for kun at være tilskuer. Når barnets navn og nære omgivelser bliver en del af julehistorien, kan nissens verden føles meget tættere på familiens egen december.
- De 24 breve giver familien en sammenhængende historie at følge gennem måneden. Hver dag bygger videre på det, der allerede er sket, og barnet får noget nyt at glæde sig til, mens juleaften langsomt nærmer sig.
- Nissebrevene kan skabe december hygge uden 24 store nisseløjer eller kalendergaver. Brevet kan være dagens oplevelse, mens familien selv vælger de dage, hvor historien skal suppleres med en lille gave eller et spor.
- Brevene kan kombineres med nissedør, julesok og andre juletraditioner, men fungerer også fint alene. Derfor kan familien skabe lige præcis det nisseunivers, der passer til tiden, børnene og den måde, I holder jul på.
- Når børnene bliver større, kan brevene gemmes som et minde om den tid, hvor nissen var en vigtig del af december. Historierne kan senere vække minder om morgenstunder, forventning og barndommens tro på julemagien.
FAQ Ofte stillede spørgsmål til personlige nissebreve
Personlige nissebreve kan bruges som en sammenhængende julekalender og som en del af familiens øvrige nissetraditioner. Her får du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om brevene.
Hvad er personlige nissebreve?
Personlige nissebreve er julebreve, hvor barnet bliver en del af fortællingen. De kan læses gennem december og skabe en sammenhængende historie om nissen og julens begivenheder.
Hvor mange personlige nissebreve får man?
Den aktuelle nissehistorie hos Mikkla består af 24 breve plus to ekstra breve og følger fortællingen Den store julemission.
Kan flere børn være med i nissebrevene?
Nissehistorien kan bruges i familier med søskende, så børnene kan følge julemissionen sammen og være fælles om december oplevelsen.
Skal man have en nissedør for at bruge nissebrevene?
Nej. Brevene fungerer også uden en nissedør. Har familien en nissedør, kan den bruges som nissens poststed og gøre historien mere synlig i hjemmet.
Skal nissen lave drillerier sammen med hvert brev?
Nej. Brevene kan sagtens være dagens oplevelse i sig selv. Familien kan selv vælge enkelte dage, hvor et brev suppleres med fodspor, en lille ændring ved nissedøren eller et nisseløjer.
Kan nissebrevene bruges i stedet for en pakkekalender?
Ja. Brevene kan fungere som en fortællende julekalender gennem december. De kan også kombineres med en pakkekalender, hvis familien ønsker begge traditioner.
Kan personlige nissebreve bruges sammen med The Elf on the Shelf?
Ja. Nissebrevene kan sagtens bruges sammen med en Scout Elf. Julealfen kan ligge ved brevet om morgenen eller blive en synlig del af historien gennem december. Se hele The Elf on the Shelf-universet hos Mikkla.
Hvilken alder passer personlige nissebreve til?
Den aktuelle nissehistorie er kategoriseret til børn fra cirka 3–4 år og videre gennem skolealderen. Hvor længe barnet holder af traditionen, afhænger meget af barnet og familiens måde at bruge historien på.
Personlige nissebreve hos Mikkla – en december historie børnene selv er med i
Når december er slut, husker børn sjældent hver eneste ting, der stod på bordet eller lå i pakkekalenderen. Men de kan huske følelsen af, at noget særligt var i gang.
De kan huske at løbe hen til nissedøren om morgenen. De kan huske et brev med deres eget navn og en historie, der ikke sluttede samme dag. Og de kan huske at spekulere på, hvad nissen mon ville skrive i morgen.
Det er den slags december, vi gerne vil være med til at skabe hos Mikkla. Ikke fordi alt skal være stort og perfekt, men fordi børn skal have plads til at tro, lege og glæde sig.
Med personlige nissebreve får familien en historie, der udvikler sig lidt efter lidt gennem december. De voksne hjælper den på vej, men børnene lægger selv en stor del af fantasien til.
Og når barnet mange år senere husker den jul, hvor nissen skrev direkte til dem, er det måske ikke ordene i hvert enkelt brev, der står klarest.
Det er følelsen af, at julehistorien denne gang handlede om dem.















