Nissedør og nissemagi – når nissen flytter ind i december
Det begynder ofte med en ganske lille ting. En morgen står der pludselig en lille nissedør ved væggen, hvor der ikke var nogen dør dagen før. Måske står der en lille kuffert ved siden af, et par bittesmå fodspor på gulvet eller en ting, som ingen i familien rigtig kan forklare. For de voksne er det julepynt, men for barnet kan det være begyndelsen på en hel december historie.
En nissedør fungerer som indgangen til nissens hjem, men det spændende er selvfølgelig alt det, man ikke kan se. Hvad findes der bag døren? Hvor sover nissen? Hvor går den hen om natten? Og hvordan kan det være, at den nogle gange ved præcis, hvad børnene har lavet dagen før? Børnene begynder som regel selv at fylde historien ud, og det er netop dér, en nissedør bliver mere end en lille dekoration.
Hos Mikkla holder vi af juletraditioner, hvor børnene selv får plads i fortællingen. En nissedør behøver derfor ikke komme med en fast regelbog om, hvad nissen skal gøre hver dag. Nogle familier laver små nisseløjer gennem hele december, mens andre lader nissen være mere stille og kun efterlade et brev eller et spor indimellem. Begge dele kan skabe lige meget spænding, fordi barnet aldrig helt ved, hvornår der sker noget.
Nissen flytter ind – en juletradition der kan vokse med familien
Når nissen flytter ind omkring begyndelsen af december, bliver døren hurtigt et sted, børnene holder øje med. Det kan være det første, de undersøger om morgenen, fordi der måske er sket noget i løbet af natten. Nogle morgener er alt præcis som aftenen før, mens der andre dage står en ny lille genstand foran døren eller går fodspor gennem stuen.
Den variation kan faktisk gøre nissehistorien mere troværdig. Nissen behøver ikke lave store drillerier hver nat. Den har sikkert også travlt på julemandens værksted, skal besøge andre nisser eller måske bare sove efter en lang decemberdag. Når der ikke sker noget hver morgen, bliver de små overraskelser ofte endnu mere spændende.
Traditionen kan samtidig ændre sig, efterhånden som børnene bliver større. De mindste kan være optaget af, om nissen virkelig findes, mens større børn måske begynder at forstå mere af legen og stadig holder af traditionen. På et tidspunkt kan de ældre børn måske være med til at skabe lidt nissemagi for yngre søskende. På den måde behøver nissedøren ikke forsvinde, bare fordi barnet vokser.
Det er også derfor, en nissedør kan være en juletradition, familien bruger gennem mange år. Døren kommer frem igen næste december, barnet genkender den med det samme, og historien kan fortsætte præcis dér, hvor den sluttede sidste jul. Det er den slags gentagelser, der stille og roligt bliver til barndommens minder om december.
The Elf on the Shelf – når julealfen bliver en del af nissehistorien
The Elf on the Shelf passer naturligt ind i december historien om nissen, der flytter ind. Her får familien en Scout Elf, som får sit eget navn og bliver en del af hjemmet gennem juletiden.
I den originale fortælling rejser Scout Elf til Nordpolen om natten og vender tilbage inden børnene vågner. Når morgenen kommer, har julealfen fundet et nyt sted at sidde. Det giver børnene endnu en lille ting at holde øje med gennem december.
Hos Mikkla finder du hele The Elf on the Shelf-universet med Scout Elves, engelske bøger og tilbehør til små december scener.
Hvis familien skal begynde traditionen fra start, kan du vælge The Elf on the Shelf med dreng Scout Elf og engelsk bog eller The Elf on the Shelf med pige Scout Elf og engelsk bog.
Har familien allerede en nissedør, kan de to traditioner sagtens bruges sammen. Scout Elf kan måske dukke op ved døren den første morgen, som om julealfen netop er flyttet ind. En anden dag kan der ligge et brev, eller julealfen kan være landet et helt andet sted i hjemmet.
The Elf on the Shelf behøver heller ikke betyde store nisseløjer hver morgen. Nogle dage kan Scout Elf have fundet på lidt sjov. Andre dage har julealfen bare flyttet sig.
Det gør det nemt at lade den internationale juletradition møde den danske nissedør. Familien kan beholde sine egne historier, nissebreve og små december vaner og blot lade Scout Elf flytte med ind i universet.
Nissedør til væg – hvor skal nissen bo?
En nissedør kan placeres mange steder i hjemmet, og der er ikke ét sted, der er mere rigtigt end et andet. Mange sætter den ved fodpanelet i stuen eller entréen, hvor den lille dør passer naturligt ind i barnets højde. Andre vælger børneværelset, så nissen får sit eget lille hjørne tæt på barnet.
Det kan være hyggeligt at vælge et sted, familien passerer ofte. Så opdager børnene hurtigt, hvis der er kommet noget nyt foran døren. En lille ting, der ville være let at overse andre steder, bliver pludselig meget vigtig, når den står ved nissens hjem.
Nogle familier begynder med en helt enkel nissedør. Andre foretrækker et lille nissehus eller en trædør med tilbehør, hvor der allerede fra begyndelsen er lidt mere omkring nissens bolig. Begge muligheder kan fungere fint. Det vigtigste er ikke, hvor stort nisseuniverset er, men at der er plads til, at familien kan bygge sin egen fortælling omkring det.
Man behøver heller ikke have alt klar den første dag. Det kan faktisk være hyggeligere at begynde enkelt og lade nissens hjem vokse gennem december. Den første uge står der måske bare en dør. Senere dukker en lille ting op, og nogle dage efter har nissen åbenbart været ude for at hente noget nyt til hjemmet. Så bliver tilbehøret en del af historien i stedet for blot en samling små dekorationer.
Tilbehør til nissedør skaber små spor i nissens hverdag
Det sjoveste tilbehør til nissedør er ofte det, der sætter spørgsmål i gang. Små møbler, køkkenting, halmballer eller andre miniaturedele kan fortælle om noget, nissen måske har lavet, uden at de voksne behøver forklare det hele.
En lille æbleskivepande kan eksempelvis dukke op foran døren. Måske har nissen bagt æbleskiver i løbet af natten. En anden dag står nogle små halmballer udenfor, og barnet må selv finde ud af, om nissen har været ude at hjælpe julemanden eller måske har besøg af et meget lille rensdyr.
Det er netop det, miniatureting kan. De gør noget fra den almindelige verden helt småt, så det pludselig passer til en nisse. Barnet genkender genstanden, men begynder straks at tænke over, hvad nissen bruger den til.
Tilbehøret behøver heller ikke blive stående samme sted hele december. En lille ting kan flyttes eller forsvinde igen, så barnet kan se, at nissen bruger sit hjem. Når noget ændrer sig, bliver døren levende på en måde, som almindelig julepynt sjældent gør.
På den måde kan nissedøre og nissemagi være et univers, familien bygger op lidt efter lidt. Man behøver ikke købe hele fortællingen på én gang. Et par gode detaljer og barnets fantasi kan komme meget langt.
Nissefodspor får børnene til at kigge en ekstra gang
Nissefodspor er en af de enkleste måder at vise, at nissen måske har været ude i huset. En lille række af bittesmå fodspor kan føre fra nissedøren og hen mod køkkenet, juletræet eller barnets julesok.
Det interessante er ikke nødvendigvis, hvor sporene ender. Det er alle spørgsmålene på vejen. Hvorfor gik nissen hen til køkkenet? Hvad lavede den ved juletræet? Og hvorfor stopper sporene pludseligt ved sofaen?
En skabelon til nissefodspor kan bruges flere gange gennem december, men sporene behøver ikke dukke op hver morgen. Når de kun viser sig indimellem, bliver de en lille begivenhed, barnet opdager med det samme.
Man kan også bruge fodsporene til at binde flere juletraditioner sammen. Måske fører de hen til barnets julesok med navn, hvor nissen har lagt et brev eller en lille kalendergave. En anden dag går de måske direkte hen til risengrøden, som familien satte frem aftenen før.
Det kræver ikke store forberedelser. Men set gennem børnenes øjne kan de små spor være et ret overbevisende tegn på, at der er nogen i huset, som ikke sover om natten.
Personlige breve fra nissen gør barnet til en del af historien
Når nissen skriver direkte til barnet, bliver fortællingen endnu mere personlig. Et personligt brev fra nissen kan ligge foran døren om morgenen, gemmes i julesokken eller dukke op på barnets plads ved morgenbordet.
Det særlige er ikke nødvendigvis længden på brevet. Det er følelsen af, at nissen kender barnets navn og måske ved noget om det, der foregår hjemme hos familien. Så bliver barnet ikke kun den, der ser på nisseuniverset. Barnet bliver selv en del af historien.
Nissebreve kan også give de voksne en nem måde at holde historien i gang uden at skulle finde på store nisseløjer. Nissen kan fortælle, at den har haft travlt, været ude at besøge julemanden eller bare ønsket familien en hyggelig dag. Brevet kan i sig selv være dagens lille overraskelse.
Barnet kan også skrive tilbage. Måske spørger det, hvor gammel nissen er, hvad den ønsker sig til jul eller om den kan lide risengrød. Når nissen svarer senere, føles fortællingen som noget, der foregår mellem barnet og den lille beboer bag døren.
Det kan være en hyggelig måde at skabe mere historie og mindre fokus på gaver. Nissen behøver ikke komme med noget hver dag for at være spændende. Nogle gange er et par linjer på et brev rigeligt.
Nisseløjer behøver ikke gøre december besværlig
Nisseløjer er blevet en stor del af traditionen omkring nissedøre, men der er ingen grund til at gøre dem større, end familien har lyst til. December er i forvejen fyldt med ting, der skal nås, og nissen må gerne være en hyggelig tradition frem for endnu en opgave.
Et nisseløjer kan være meget enkelt. Nissen kan have byttet rundt på et par sko, lånt en blyant eller sat barnets bamser på række foran døren. Måske ligger der en lille seddel, hvor nissen forklarer, at den kom sent hjem og slet ikke havde tid til ballade.
Nogle dage kan der selvfølgelig ske lidt mere. Måske har nissen forsøgt at pakke en clementin ind som julegave eller efterladt en række fodspor gennem køkkenet. Men næste morgen kan døren sagtens være helt stille igen.
Det er faktisk en fordel, hvis barnet ikke ved, hvornår der sker noget. Ellers kan nisseløjerne hurtigt udvikle sig til en forventning om en ny overraskelse hver eneste morgen.
Nissemagi behøver ikke måles i, hvor meget de voksne når at stille op efter sengetid. Den ligger mindst lige så meget i barnets forventning og i de historier, familien fortæller sammen.
Nissedøren og pakkekalenderen kan hænge naturligt sammen
Hos nogle familier er det nissen, der kommer med kalendergaverne. En lille pakke kan stå foran døren om morgenen eller ligge i barnets julesok med en lille besked ved siden af. Det giver kalendergaven en ekstra historie, fordi barnet ved, hvem der måske har været forbi med den.
Det er dog ikke nødvendigt, at nissen kommer med alle 24 gaver. Man kan sagtens lade nissehistorien være mere varieret. Nogle morgener ligger der en lille gave, andre gange et brev, og enkelte dage er der kun nye spor omkring døren.
Hvis familien giver adventsgaver, kan søndagene være de dage, hvor nissen gør lidt ekstra ud af sit besøg. Det skaber en overskuelig rytme og giver børnene noget særligt at glæde sig til uden, at de voksne skal forberede noget hver aften.
Har du brug for små gaveidéer, kan du gå videre til vores gaver til pakkekalender. Så kan kalendergaverne blive en del af nissehistorien, uden at de behøver være hele historien.
Det vigtigste er, at nissen ikke kun bliver den, der afleverer ting. Den lille beboer er langt sjovere, når barnet også er optaget af, hvad den laver.
Nissedør og nisser kan skabe én samlet julefortælling
Nissedøren kan sagtens hænge sammen med familiens øvrige nisser. En Maileg-nisse kan sidde på en reol i nærheden, mens barnet måske forestiller sig, at en anden nisse bor bag døren.
Der behøver ikke være en helt logisk forklaring på sammenhængen. Børn har som regel ingen problemer med, at nogle nisser kan ses, mens andre kun kommer frem om natten.
På den måde kan nissehistorien brede sig fra den lille dør og ud i resten af hjemmets julepynt. En nisse flytter måske fra hylden til juletræet, mens en lille ting pludselig dukker op ved døren.
Det skaber en sammenhæng mellem pynten og barnets leg. Nisserne står ikke kun fremme, fordi det er december. De har på en måde et liv i hjemmet.
Og når familien pakker det hele væk efter jul, bliver nissedøren en af de ting, børnene allerede glæder sig til at finde frem igen.
Nissedør som en tradition søskende kan dele
Man behøver ikke have én nissedør til hvert barn. En enkelt dør kan sagtens være fælles for hele familien, og det kan faktisk give endnu mere hyggelig fællesskab omkring traditionen.
Søskende kan sammen undersøge, om der er kommet nye spor, og læse nissens breve ved morgenbordet. De kan diskutere, hvad der mon er sket om natten, og måske skrive et fælles svar til nissen.
Hvis alderen er forskellig, kan den ældste måske på et tidspunkt begynde at forstå mere af traditionen. Det betyder ikke nødvendigvis, at den skal stoppe. Det større barn kan få lov til at være med til at holde lidt af fortællingen levende for den yngre.
Så ændrer nissedøren karakter, efterhånden som familien vokser.
Først tror barnet måske fuldt og fast på den lille beboer. Senere bliver det en leg, alle godt kender reglerne for. Og mange år efter kan nissedøren stadig vække minder om december morgenerne, hvor børnene løb hen for at se, hvad der var sket.
Den danske nisse og historien om risengrøden
Nissen har været en del af dansk juletradition længe før nissedøren blev populær. I gamle fortællinger boede gårdnissen ofte på gården og hjalp til, hvis familien behandlede ham ordentligt. Til gengæld kunne der komme problemer, hvis man glemte hans grød.
Risengrøden med den store smørklat er derfor stadig tæt forbundet med nissen. Det er en tradition, der er nem at føre videre til børn, fordi den passer perfekt ind i historien om den lille beboer bag døren.
Familien kan eksempelvis stille en lille portion grød frem om aftenen. Næste morgen er der måske sket noget ved tallerkenen, og barnet må selv afgøre, om nissen har været sulten.
Det forbinder den nyere tradition med nissedøren med en langt ældre dansk fortælling om julenissen.
På den måde bliver nissedøren ikke kun noget nyt fra de senere års december traditioner. Den kan også være en enkel måde at fortælle børnene videre om de nisser, tidligere generationer voksede op med.
Lad nissens verden vokse lidt efter lidt
Det kan være fristende at skabe hele nisseuniverset på én gang, men der er en særlig fordel ved at holde lidt tilbage. Når der stadig kan komme nye ting gennem december, har barnet noget at opdage.
Første december står måske kun døren. Nogle dage senere kommer en lille genstand til. Derefter opdager barnet et par fodspor, og senere er nissens område blevet lidt mere beboet.
Så føles det faktisk, som om nogen langsomt er flyttet ind.
Det gør også traditionen mere overskuelig for de voksne. I behøver ikke planlægge hele december på forhånd. Man kan tage det lidt undervejs og bruge det tilbehør, der passer til den historie, familien har lyst til at fortælle.
Nogle børn er mest optaget af nisseløjer. Andre elsker miniatureverdenen og vil gerne undersøge alle de små ting. Der er ikke én rigtig måde at bruge en nissedør på.
Historien må gerne passe til barnet.
Derfor er en nissedør en hyggelig juletradition
- En nissedør giver børnene et fast sted, hvor decembers nissehistorie kan begynde. Den lille dør kan stå ganske enkelt eller udvikle sig gennem måneden, mens barnet opdager nye spor og selv forestiller sig livet på den anden side.
- Tilbehør til nissedør gør det muligt at bygge fortællingen op lidt efter lidt. Små møbler, køkkenting, fodspor og andre detaljer kan fortælle om nissens hverdag uden, at de voksne behøver planlægge store nisseløjer hver dag.
- Personlige breve fra nissen gør historien særlig for barnet. Når nissen kender barnets navn og skriver direkte til familien, bliver barnet selv en del af fortællingen frem for kun at kigge på julepynten.
- Nissedøren kan kombineres med familiens andre december traditioner. Den kan hænge sammen med julesokken, pakkekalenderen, adventsgaverne og de øvrige nisser uden, at nissen behøver komme med en gave hver morgen.
- Traditionen kan vokse med børnene og ændre karakter gennem årene. Først kan nissen føles helt virkelig, senere bliver den en fælles juleleg, og til sidst kan døren blive et kært minde om barndommens december.
FAQ Ofte stillede spørgsmål til nissedør og nissemagi
Der findes ikke en fast opskrift på, hvordan nissen skal bo hos familien. Nogle gør meget ud af nisseløjerne, mens andre holder traditionen enkel med en dør, enkelte spor og breve gennem december.
Hvad er en nissedør?
En nissedør er en lille dekorativ dør, som sættes ved en væg eller et fodpanel. I december historien fungerer den som indgangen til nissens lille hjem.
Hvornår sætter man nissedøren op?
Mange lader nissedøren dukke op omkring begyndelsen af december. Familien kan dog selv bestemme, hvornår nissen flytter ind og rejser igen.
Hvilket tilbehør kan bruges til en nissedør?
Du kan blandt andet bruge små møbler, køkkenting, miniaturepynt og nissefodspor. Tilbehøret kan komme frem lidt efter lidt, så nissens hjem udvikler sig gennem december.
Hvordan laver man nissefodspor?
En skabelon til nissefodspor kan bruges til at skabe små spor fra døren. Sporene kan eksempelvis føre mod juletræet, køkkenet eller barnets julesok.
Skal nissen lave nisseløjer hver dag?
Nej. Der behøver ikke ske noget hver morgen. Små overraskelser en gang imellem kan være mindst lige så spændende og gør traditionen lettere at holde fast i.
Kan nissen sende et personligt brev til barnet?
Ja. Hos Mikkla finder du personlige breve fra nissen, som kan bruges sammen med nissedøren og gøre barnet til en del af historien.
Kan The Elf on the Shelf bruges sammen med en nissedør?
Ja. Scout Elf kan sagtens bruges sammen med en nissedør og familiens øvrige nissemagi. Julealfen kan dukke op ved døren, efterlade små breve eller flytte videre til nye steder i hjemmet. Se hele The Elf on the Shelf-universet hos Mikkla.
Kan søskende dele den samme nissedør?
Ja. En nissedør fungerer fint som en fælles familietradition. Søskende kan sammen følge nissens spor, læse breve og opdage, hvad der er sket gennem december.
Nissedøre hos Mikkla – en lille dør til de store barndomsminder
Når nissedøren bliver pakket væk efter jul, ligner den igen bare en lille dør. Men for barnet kan der være sket meget omkring den gennem december. Der har måske været fodspor på gulvet, breve om morgenen og mærkelige små ting, som ingen voksne tilsyneladende vidste noget om.
Næste år kommer døren frem igen, og barnet genkender den med det samme. Nissen er på vej tilbage.
Efterhånden ændrer historien sig. Barnet vokser, spørgsmålene bliver anderledes, og en dag ved alle måske godt, hvordan nisseløjerne bliver til. Men minderne om at vågne og skynde sig hen til døren forsvinder ikke af den grund.
Det er netop den slags juletraditioner, vi holder af hos Mikkla. De behøver ikke koste store kræfter eller være perfekte hver dag. De skal give børnene plads til fantasi og familien noget hyggeligt at være fælles om gennem december.
En nissedør fylder ikke meget på væggen. Men i et barns december kan der være plads til en hel verden bag den.

















































