Jul hos Mikkla – når december bliver til familiens egne traditioner
Der er noget ved december, som får helt almindelige ting til at betyde mere. En kasse med julepynt bliver åbnet, og børnene kan huske præcis, hvilket ornament der er deres. Julesokken kommer tilbage på sin gamle plads, nisserne flytter ind, og kalenderen begynder at tælle dagene ned. Julen består selvfølgelig af juleaften, gaver og god mad, men for mange familier er det alt det før den 24. december, der skaber de stærkeste minder.
Her finder du både julepynt til hjemmet, julekalendere, julelegetøj, nisser, The Elf on the Shelf og personlige ting med navn.
Det er den jul, vi gerne vil samle hos Mikkla. Ikke et juleunivers, hvor alt skal være nyt hvert år, men en blanding af traditioner, leg og ting, familien genkender. Noget kan være arvet fra bedsteforældrene, mens andet kommer til for første gang i år. En personlig nissehue kan blive barnets nye favorit, og et Maileg ornament med navn kan begynde en tradition, der fortsætter gennem mange jule.
Derfor spænder vores juleunivers bredt. Her finder du både julepynt til hjemmet, julekalendere, julelegetøj, nisser og personlige ting med navn. Der er også julegaver og december hygge til de voksne, blandt andet chokolade og lakrids. Fælles for det hele er, at julen gerne må føles som familiens egen.
For børn er december særlig lang. Fireogtyve dage kan føles som meget, når man venter på juleaften. Derfor betyder de små traditioner undervejs så meget. En kalenderlåge om morgenen, et brev fra nissen eller en eftermiddag med julebagning gør ventetiden til en del af festen. Det er her, julen bliver noget, man oplever sammen og ikke kun noget, der sker én aften.
Julen begynder længe før juleaften
Hos nogle familier begynder julen allerede sidst i november, når den første kasse med pynt bliver båret ned fra loftet. Hos andre er første december den faste start. Uanset hvornår familien begynder, kommer de velkendte ting ofte frem i omtrent samme rækkefølge. Adventslysene bliver gjort klar, kalenderen hængt op, og børnene begynder at spørge, hvornår juletræet skal ind.
Det er også her, julekalendere får deres særlige rolle. De gør ventetiden synlig og giver hver decemberdag sit lille holdepunkt. Nogle familier vælger chokolade eller lakrids, mens andre holder af en gammeldags kalender med små låger og illustrationer. Og nogle kombinerer flere traditioner, fordi kalenderen på væggen sagtens kan hænge sammen med små gaver eller dagens brev fra nissen.
Hvis familien laver pakkekalender, kan små gaver til pakkekalender gøre morgenerne ekstra hyggelige. Det behøver ikke være store gaver. Kalendergaver fungerer ofte bedst som små overraskelser, barnet kan bruge med det samme eller glæde sig over i løbet af dagen.
Det samme gælder advent. Nogle børn får fire lidt større adventsgaver, mens andre har en mindre gave hver dag. Der findes ikke én rigtig måde at holde december på. Det vigtigste er, at traditionen passer til familien og kan fungere midt i en måned, hvor hverdagen stadig skal hænge sammen.
Jul hos Mikkla handler derfor ikke om at gøre december mere omfattende. Den må gerne blive mere hyggelig. Nogle dage sker der meget, mens andre bare består af en julekalender ved morgenbordet og lys i vinduet om aftenen.
Gammeldags julekalendere bringer barndommens jul tilbage
Der er noget særligt ved en kalender, hvor spændingen ligger bag en lille paplåge. Ingen lyd, ingen skærm og ingen stor gave. Bare dagens billede og endnu én dag tættere på jul.
Under vores gammeldags julekalendere finder du blandt andet klassiske kalendere fra Coppenrath. De nostalgiske motiver og glimmer passer til den jul, mange voksne selv husker fra barndommen. Samtidig er det en tradition, som er ganske ny for barnet, der åbner lågerne.
De gammeldags julekalendere fungerer også fint som pynt gennem december. De kan hænge på væggen, stå i vinduet eller få en fast plads på børneværelset. Hver dag ændrer kalenderen sig lidt, efterhånden som flere låger bliver åbnet.
Den samme nostalgiske juleverden findes også som julekort med julekalender og gavemærker med julekalender. Det viser egentlig meget godt, hvor lidt der skal til for at gøre december hyggelig. En lille låge kan være nok.
For bedsteforældre kan den gammeldags julekalender samtidig være en fin gave til børnebørnene. Den bygger bro mellem den jul, de voksne selv kender, og barnets december i dag.
Julekalendere til voksne gør ventetiden lidt sødere
Julekalenderen behøver selvfølgelig ikke kun være til børn. Voksne må også gerne have noget at glæde sig til i december.
Her passer både chokolade og Bagsværd Lakrids naturligt ind i juleuniverset. I stedet for at gøre Bagsværd Lakrids til sit eget store tema på hovedsiden, synes jeg, det skal have sin plads her som en del af december forkælelse.
En julekalender med lakrids eller chokolade kan være en gave til partneren, forældrene eller et voksent barn. Den kan også være noget, man selv køber, fordi december godt må indeholde en lille god ting efter aftensmaden.
Hos Mikkla finder du blandt andet Bagsværd Lakrids og Xocolatl i juleudvalget. De passer til den del af julen, hvor børnene måske er lagt i seng, og de voksne sætter sig med kaffe og dagens låge.
Julen er trods alt også for de store.
Julepynt gør hjemmet genkendeligt hver december
Noget af det første, mange familier gør, når julen nærmer sig, er at finde pynten frem. Pludselig kommer de ting tilbage, som har ligget væk siden januar. Nogle er nye og flotte, mens andre måske er lidt slidte. Alligevel er det ofte de gamle, der får den bedste plads.
Under vores julepynt finder du pynt til både hjemmet, juletræet og bordet. Maileg fylder naturligt meget i den del af Mikkla-julen, men der er også klassiske julehjerter, personlige detaljer og nisseuniverser.
Julepynt bliver interessant, når det får lov til at samle historier. Et ornament fra barnets første jul kan hænge sammen med noget hjemmelavet fra børnehaven. Et forgyldt julehjerte kan få plads ved siden af familiens gamle glaskugler. Det hele behøver ikke være købt i samme serie eller på samme tidspunkt.
Faktisk er det ofte blandingen, der gør hjemmet hyggeligt i december.
Nye ting må gerne komme til. Men de skal ikke nødvendigvis erstatte det, familien allerede holder af. Det er sådan julepynten langsomt bliver familiens egen.
Julepynt med navn giver barnet sin egen plads i traditionen
Personalisering er en vigtig del af Mikkla, og julen giver mange muligheder for at bruge den. Under julepynt med navn finder du blandt andet ornamenter og julehjerter, der kan knyttes til ét bestemt barn eller familiemedlem.
Et navn gør noget ved julepynten. Et ornament bliver ikke længere bare “det lille hjerte”. Det bliver Sofies hjerte eller det ornament, Emil fik sin første jul.
Børn lærer hurtigt, hvilke ting på juletræet der tilhører dem. Når pynten bliver fundet frem næste år, leder de måske selv efter deres navn. Senere får de lov til at hænge deres ornament på træet, og efter endnu nogle år ved de præcis, hvilken gren det plejer at få.
Den slags små gentagelser kan følge barnet gennem hele barndommen. En dag kan pynten måske flytte med hjemmefra og få plads på et nyt juletræ.
Det er også derfor, personligt julepynt kan være en god gave fra bedsteforældre. Gaven behøver ikke være stor for at få betydning. Den skal bare have lov til at komme frem mange gange.
Juletræet bliver familiens, når alle får lov til at være med
Når juletræet kommer ind i stuen, bliver december for alvor synlig. Først står det måske bare grønt og lidt tomt, men efterhånden kommer lys, hjerter, kugler og ornamenter på.
Under julepynt til juletræet finder du både klassiske og personlige muligheder. Her kan Maileg ornamenter, flettede julehjerter og andre julemotiver hænge sammen med familiens gamle pynt.
Børn må gerne være med, selv om det betyder, at fire ornamenter kommer på samme gren. Det færdige træ behøver ikke ligne et butiksvindue. Det skal ligne den familie, der skal danse omkring det juleaften.
Det er også hyggeligt at tilføje et nyt ornament en gang imellem. Måske får barnet noget nyt til træet på sin første jul. Et andet år vælges et motiv, der passer til noget, barnet er optaget af.
Efter nogle år kan juletræet næsten fungere som en lille tidslinje over familien.
Og når lyset bliver tændt, betyder det sjældent ret meget, om alt passer perfekt sammen.
Maileg jul samler nisser, mus og gamle juletraditioner
Maileg har en særlig plads i Mikkla-julen. Det skyldes ikke kun de enkelte produkter, men den måde hele universet passer sammen med julens fortællinger og traditioner.
Under Maileg jul finder du julefigurer og pynt med den velkendte nostalgiske stil. Maileg har også særskilte juleuniverser med Maileg juleornamenter, Maileg nisser og Maileg jul i dukkehuset.
Det gør det muligt at bruge Maileg på flere måder gennem december. De voksne kan holde af ornamenterne og de klassiske nisser, mens børnene bygger videre på den samme jul i miniatureuniverset.
Et juletræ behøver heller ikke være fyldt med Maileg for at få glæde af stilen. Et enkelt ornament kan hænge mellem familiens gamle pynt. En nisse kan sidde på reolen sammen med figurer, der har været i familien længere.
På den måde kan nyt og gammelt mødes uden, at nogen af delene behøver fylde det hele.
Vi går meget mere i dybden med Maileg, når vi tager brand-kategorierne, men på hovedkategorien skal kunderne tydeligt kunne se, at Maileg er en vigtig del af Mikkla-julen.
Når nisserne flytter ind, begynder december i børnehøjde
For mange børn er nisser noget af det bedste ved julen. De kan være pynt, men de kan også være karakterer i en historie, der varer hele december.
Under vores nisser finder du blandt andet Maileg-nisser og små julefigurer, der kan blive en del af hjemmets december. Nissen kan få en fast plads på hylden eller flytte lidt rundt, hvis familien holder af den slags.
Hos nogle børn bliver nissen næsten levende. Den kan have travlt om natten, holde øje med juleforberedelserne eller måske hjælpe julemanden.
Det er netop her, nissedøre og nissemagi kommer ind i fortællingen. En ganske lille dør ved fodpanelet kan skabe mange spørgsmål. Hvem bor på den anden side? Hvor går nissen hen om natten? Og hvorfor er der pludselig små fodspor på gulvet?
De voksne behøver ikke have svar på det hele.
Børns fantasi er ofte langt bedre til den del.
The Elf on the Shelf – en ny juletradition flytter ind
Nogle juletraditioner har været i familien i generationer. Andre begynder den jul, hvor børnene pludselig får en ny lille julealf at holde øje med. The Elf on the Shelf er sådan en tradition.
Her får familien sin egen Scout Elf, som får et navn og bliver en del af december. I den originale historie besøger julealfen julemanden på Nordpolen om natten. Inden børnene vågner, er Scout Elf tilbage og har fundet et nyt sted i hjemmet.
Det betyder, at december morgenen kan begynde med et ganske enkelt spørgsmål: Hvor er julealfen i dag?
Hvis familien er ny i universet, kan traditionen begynde med Scout Elf dreng og engelsk bog eller Scout Elf pige og engelsk bog. Bogen fortæller historien bag traditionen og er på engelsk.
The Elf on the Shelf kan være helt enkel. Nogle dage har Scout Elf bare skiftet plads. Andre dage kan julealfen have fundet på lidt sjov, efterladt et brev eller dukket op midt i en lille scene.
Der findes også bløde Snuggler julealfer, som barnet gerne må kramme og lege med. Og med tilbehør kan Scout Elf pludselig holde film aften, sælge pizza eller tage sig en velfortjent spa dag.
Har familien allerede en nissedør, behøver den danske tradition ikke flytte ud, fordi en Scout Elf flytter ind. De to historier kan sagtens bo i den samme december.
Måske kommer julealfen gennem nissedøren. Måske kender den familiens gamle nisse. Eller måske efterlader den et af familiens personlige nissebreve.
Det bestemmer familien selv.
For det er ofte sådan nye juletraditioner opstår. Man prøver noget nyt én december, og året efter spørger børnene, hvornår det kommer tilbage.
Personlige nissebreve gør julehistorien til barnets egen
Hvis familien gerne vil bygge videre på nissehistorien, kan personlige breve fra nissen gøre barnet selv til en del af december fortællingen.
Her bliver nissen ikke kun noget, barnet ser ved væggen. Nissen skriver til barnet, og pludselig handler historien om nogen, barnet kender rigtig godt: sig selv.
Brevene kan bruges alene eller sammen med nissedøren. De kan dukke op om morgenen, ligge i julesokken eller vente ved morgenbordet.
Det betyder også, at nissemagi ikke behøver bestå af store drillerier hver eneste nat. Et brev kan være dagens oplevelse. Nogle gange er en god historie mere end rigeligt.
For familien kan det skabe en hyggelig rytme gennem december. Børnene følger historien, mens de voksne slipper for at skulle opfinde et helt nyt nisseløjer hver aften.
Det er en juletradition med plads til både fantasi og almindelig hverdag.
Nissehue med navn gør barnet til familiens lille nisse
En af Mikkla-julens mest personlige traditioner er nissehue med navn. Huen kan bruges til juleafslutningen, julefesten, julebagningen og selvfølgelig juleaften.
Når barnets eget navn bliver en del af nissehuen, bliver den let at genkende og hurtigt kendt som barnets egen. Søskende kan hver få deres, og bedsteforældrene kan måske have huer liggende klar til alle børnebørnene.
For baby kan den lille nissehue være en del af den første jul og årets billeder. For større børn bliver huen måske mest brugt til juleleg og arrangementer.
Det er netop det fine ved en nissehue. Den kan skifte rolle, mens barnet vokser.
Først er det de voksne, der sætter huen på. Nogle år senere løber barnet selv rundt og nægter måske at tage den af.
Og på billederne kan man se, hvordan den lille nisse vokser fra jul til jul.
Julesokken med navn følger barnet gennem december
En julesok med navn er en anden tradition, der kan gøre barnets plads i julen tydelig. Den hænger fremme gennem december og kan bruges til små overraskelser, adventsgaver eller breve fra nissen.
Når der er flere børn i familien, er navnene selvfølgelig praktiske. Men de gør også sokkerne personlige. Hvert barn ved, hvilken der er deres.
Julesokken kan hænge ved en trappe, på døren eller et andet sted, hvor den bliver en del af hjemmets julepynt. Måske er det nissen, der fylder den. Måske er det bare stedet, hvor adventsgaven ligger søndag morgen.
Efter jul bliver den pakket væk og kommer frem igen næste december.
Det er igen den gentagelse, der gør noget ganske enkelt til en tradition.
Julesække med navn kan bruges fra pakkekalender til juleaften
Personlige julesække bygger videre på samme idé. Under julekalendere og julesække finder du muligheder, der kan bruges både gennem december og selve juleaften.
En julesæk med navn kan rumme kalendergaver eller stå klar til julemandens besøg. Hos en familie med flere børn gør navnene det nemt at se, hvem sækkene tilhører.
Men julesækken er også dekorativ. Den kan stå fremme som en del af julepynten i stedet for, at alle december gaverne ligger i tilfældige poser.
Efter jul kan den pakkes sammen med resten af familiens personlige juleting.
Næste år er der ingen tvivl om, hvem den tilhører.
Julebaby – når familien fejrer den allerførste jul
Den første jul med baby er anderledes. Barnet forstår ikke endnu, hvorfor huset ser anderledes ud, eller hvorfor alle vil tage billeder foran træet. Men for resten af familien er året noget særligt.
Under julebaby har vi samlet ting, der passer til den allerførste december. Her kan blandt andet en lille nissehue og personlige juletekstiler være med til at markere året.
Det behøver ikke være store ting. Det kan være netop det lille, der senere bliver husket.
Et billede med nissehuen. En serviet eller smæk med en personlig julehilsen. Et ornament på træet, som måske fortsætter med at komme frem mange år senere.
Barnets første jul er begyndelsen på familiens nye julehistorie.
Og ofte begynder traditionerne, før man selv opdager, at de er blevet traditioner.
Julelegetøj gør ventetiden til en del af julen
Jul med børn handler ikke kun om juleaften. Der er mange mørke eftermiddage i december, hvor familien har brug for noget hyggeligt at lave.
Under julelegetøj finder du legetøj, bøger og kreative aktiviteter med juletema. Noget passer til pakkekalenderen, mens andet kan bruges til en stille eftermiddag, hvor børnene trænger til at sidde lidt ved bordet.
Juletemaet gør almindelig leg til en del af december. Et puslespil, en aktivitetsbog eller en lille julefigur kan give børnene noget at lave, mens forventningen til juleaften vokser.
Det behøver ikke være nyt hver dag.
Nogle få gode aktiviteter kan sagtens komme frem flere gange gennem måneden.
December er også den måned, hvor mange familier har mere lyst til at være indenfor. Her kan julelegen være en god anledning til at sætte tempoet lidt ned.
Julebøger skaber en stille stund midt i december
Nogle decemberdage er fulde af arrangementer. Andre kalder på sofaen, tæppet og en historie.
Under vores julebøger finder du historier og aktivitetsbøger, der kan følge børnene gennem ventetiden. Julebøger passer godt til højtlæsning om aftenen, men de kan også ligge fremme, så barnet selv kan finde dem.
Børn elsker gentagelser, og derfor må den samme julebog gerne blive læst mange gange. Efter nogle år kan bestemte historier blive lige så faste som julepynten.
Måske er der én bog, der altid bliver læst den 23. december. Eller én, som bedstefar skal læse, når familien kommer på besøg.
Det kræver ikke en stor tradition.
Den kan begynde med, at barnet bare siger: “Den skal vi også læse i år.”
Så er den allerede godt på vej.
Julebamser fra Jellycat gør julen blødere
Julen har også plads til bamser. Under vores julebamser finder du blandt andet Jellycats julefigurer og bløde venner med vinter- og juletema.
Jellycat har en særlig evne til at give selv de mest skæve julemotiver personlighed. Det gør julebamserne populære både hos børn og voksne, som holder af det legende univers.
For barnet kan en julebamse blive en del af december legen og måske komme med ind i sofaen, når julekalenderen skal ses. Den kan også være en adventsgave eller en gave, der åbnes lidt før juleaften.
Nogle julebamser pakkes måske væk efter december. Andre får lov til at blive fremme hele året.
Børnene bestemmer ofte den del.
Vi går også meget mere i dybden med Jellycat, når vi kommer til brandteksterne. På hovedkategorien er det vigtigste, at kunden kan se, at Jellycat julebamser hører naturligt hjemme i Mikkla-julen.
Julesmykker til børn til juletræsfester i december
December er også fyldt med små fester og dage, hvor børnene gerne vil gøre lidt ekstra ud af sig selv. Her kan julesmykker til børn være en hyggelig detalje.
Motiver som juletræer, snefnug og andre julefigurer passer til både juleafslutningen og familiens julefest. Nogle børn elsker at vælge smykker efter årstiden og er meget bevidste om, hvornår juleøreringene må komme frem.
Det er en anden del af julen end nisser, julekalendere og pynt, men den hører stadig hjemme i barnets december.
Julen opleves jo ikke kun i hjemmet.
Den kommer også med i skole, børnehave, til julefest og på besøg hos familien.
Juleservietter samler familien omkring julebordet
Når vi taler om jul, må julebordet også med. Det er dér, familien samles juleaften, og mange har ting, der kun bliver brugt denne ene tid på året.
Under vores juleservietter finder du både personlige stofservietter og juleservietter med klassiske motiver. Servietter med navn kan samtidig fungere som bordkort, så hver gæst har sin egen plads.
Det passer godt til tanken om, at familie traditionerne gerne må kunne ses. Barnets navn kan hænge på julesokken og også ligge klar ved tallerkenen juleaften.
Julebordet behøver ikke være perfekt. Arvestel kan sagtens stå sammen med nye servietter, og børnene må gerne have deres egen plads midt blandt de voksne.
Når alle først har sat sig, er det alligevel ikke borddækningen, der betyder mest.
Det er dem, der sidder omkring den.
Julegaver til børn behøver ikke kun handle om selve pakken
Jul og gaver hænger naturligt sammen, men den bedste julegave behøver ikke altid være den største under træet. Nogle gaver bliver brugt i mange år, mens andre bliver en del af en tradition.
En nissehue med navn kan være en gave i begyndelsen af december. Et personligt ornament kan gives af bedsteforældrene. En julebog kan blive læst allerede samme aften.
Det gør gaven til noget, der bliver brugt sammen med familien.
Hos Mikkla har vi generelt en forkærlighed for de gaver, der kan knyttes til et menneske eller en oplevelse. Derfor fylder personalisering også meget i vores juleunivers.
Julen handler naturligvis ikke kun om personlige produkter. Men når et navn giver mening, kan det gøre en ganske almindelig ting til barnets egen.
Og hvis den kommer frem igen næste år, er historien allerede begyndt.
Derfor er jul hos Mikkla fyldt med traditioner
- Jul hos Mikkla samler både gamle og nye juletraditioner. Gammeldags julekalendere, flettede julehjerter og klassiske nisser kan stå sammen med personlige julesokker, nissehuer og nye december idéer, som familien selv gør til sine egne.
- Børnene får lov til at være en aktiv del af december. De kan pynte juletræet, følge nissens historie, åbne kalenderen, lege med julefigurer og finde deres eget navn på de ting, familien tager frem hvert år.
- Personlige juleting kan gøre familiens traditioner nemme at genkende. Et navn på julesokken, nissehuen eller julepynten knytter tingen til barnet og kan give den større betydning, efterhånden som flere jule bliver knyttet til den.
- Mikkla-julen har plads til både leg og rolige stunder. Julelegetøj og nisseuniverser kan sætte fantasien i gang, mens julebøger, julekalendere og små december traditioner giver familien anledning til at sætte sig sammen.
- Julen behøver ikke være ens hvert år for at føles genkendelig. Familien kan beholde de traditioner, der betyder noget, og tilføje noget nyt undervejs. Så får julepynt, gaver og december oplevelser lov til at vokse sammen med børnene.
- Jul hos Mikkla samler både gamle og nye juletraditioner. Gammeldags julekalendere, flettede julehjerter og klassiske nisser kan stå sammen med The Elf on the Shelf, personlige julesokker og nye december idéer, som familien selv gør til sine egne.
FAQ Ofte stillede spørgsmål til jul hos Mikkla
Mikkla-julen rummer mange forskellige dele af december, og det kan være svært at vide, hvor man skal begynde. Her får du svar på nogle af de spørgsmål, der kan hjælpe dig videre i vores juleunivers.
Hvad finder jeg i juleuniverset hos Mikkla?
Du finder blandt andet julepynt, julekalendere, pakkekalendergaver, julesokker, nissehuer, nisser, nissedøre, nissebreve, julebøger, julelegetøj, julebamser og personlige juleting.
Har Mikkla julepynt med navn?
Ja. Under julepynt med navn finder du personlige muligheder, hvor navn, tekst eller gravering kan gøre julepynten til familiens egen.
Har I julekalendere til både børn og voksne?
Ja. Udvalget omfatter forskellige typer julekalendere, blandt andet nostalgiske kalendere samt søde julekalendere til voksne.
Har I Maileg julepynt og nisser?
Ja. Maileg fylder meget i Mikkla-julen. Du kan blandt andet finde Maileg jul, juleornamenter, nisser og jul til miniatureuniverset.
Har I personlige julesokker og nissehuer?
Ja. Du finder både julesokker med navn og nissehuer med navn til familiens december traditioner.
Har Mikkla The Elf on the Shelf?
Ja. Hos Mikkla finder du The Elf on the Shelf med Scout Elves, engelske bøger, bløde Snuggler julealfer og tilbehør til små december scener. Traditionen kan bruges alene eller sammen med nissedør, nissebreve og familiens øvrige juletraditioner.
Har I julegaver og juleaktiviteter til børn?
Ja. Under julelegetøj og gaver til pakkekalender finder du både legetøj, kreative aktiviteter og små december gaver.
Kan jeg finde idéer til barnets første jul?
Ja. Under julebaby finder du produkter til familiens første jul med baby, og i juleuniverset finder du også personlige traditioner, der kan begynde det første år.
Jul hos Mikkla – det er de samme ting, vi glæder os til at finde frem igen
Når julen er slut, bliver det hele pakket væk. Nisserne forsvinder fra hylderne, juletræet kommer ud, og julesokkerne bliver lagt tilbage i kassen. I nogle måneder tænker familien næsten ikke på det.
Så kommer december igen.
Kassen åbnes, og børnene begynder at genkende tingene. Der er min nissehue. Der er mit julehjerte. Der er nissen, som plejer at sidde dér. Og julesokken skal selvfølgelig hænge på den samme plads som sidste år.
Det er nok noget af det, vi allerbedst kan lide ved jul hos Mikkla. Nye ting er hyggelige, men det er ikke nødvendigvis dem, der betyder mest. Det er ofte de ting, familien har set mange gange, som ender med at fortælle de bedste historier.
Et nyt ornament kan begynde sådan en historie i år. En nissedør kan blive begyndelsen på en tradition, som børnene husker længe efter, de har regnet ud, hvem der lavede fodsporene. En nissehue med navn kan ende på familiens julebilleder gennem flere år.
Julen bliver ikke skabt af én bestemt ting.
Den bliver skabt af alt det, familien gør igen, og alt det nye, der stille og roligt får lov til at høre til.
Det er den jul, vi gerne vil hjælpe med at skabe hos Mikkla.
















































